Menneskesyn
Jeg tror på, at alle mennesker ønsker at indgå i en positivt og meningsgivende sammenhæng med deres omverden. På den baggrund vil enhver adfærd eller samvær være et ønske om at skabe udvikling og positive sammenhænge.
Alle mennesker har ret til og skal støttes i at opleve velvære i deres eget liv. Velvære for mig er den rette kombination af stabilisering og udvikling. En stabiliserende periode er med til at skabe grundlaget for en udviklende periode og omvendt. Det er væsentligt, at man som individ er bevidst om, hvad der skaber stabilitet, så man er åben for udviklingen.
Pædagogiske værdier
Mine pædagogiske værdier er grundlagt i en forståelse af, at man som personale er faciliterende personer i forhold til de mennesker man arbejder med. Det betyder, at man som personale skal være i stand til at udøve den støtteform og grad, som den enkelte person har behov for for at skabe udvikling og stabilitet.
Det kræver, at man som personale er i stand til at udøve det, jeg kalder for forandringsparat pædagogik. Forandringsparat pædagogik beskriver den praksis, som foregår dagligt i alle pædagogiske miljøer. Det er de situationer, hvor man som personale skal forholde sig til en person på én måde fagligt og professionelt, for derefter i næste øjeblik at forholde sig til en anden person, der kræver en hel anden tilgang og kontakt.
Forandringsparat pædagogik kræver en god balance mellem refleksion og praksis. Denne balance er svær at finde og svær at fastholde men enormt væsentligt for den trivsel, man som personale skal opleve i sit arbejde.
Det er derfor væsentligt, at personalet bliver støttet i både at reflektere og gøre teorien praktisk, så den bliver levende og en styrke i stedet for en begrænsning for personalet.
Hele sammenhængen kræver en stærk bevidsthed om egne reaktionsmønstre, stressmønstere og håndteringsmønstre. Det er ved dette kendskab, at man som personale kan skabe den balance, der gør det muligt at udføre forandringsparat pædagogik.
Udviklingsmæssige tanker
Min erfaring i arbejdet med personalegrupper har gjort det tydeligt for mig, at hvis der skal ske en forandring eller udvikling i den pædagogiske praksis, er det væsentligt, at der findes en balance mellem det teoretiske input og den pædagogiske implementering, der foregår. Ofte inspirerer kurser enormt meget og giver gejst og energi til arbejdet, men når hverdagen melder sig, forsvinder gejsten og dermed ofte den nye indlæring. Udvikling sker ofte i meget små trin, og det er væsentligt at vide, at viden derved ikke er gået tabt, men at den ikke har fundet sin udfoldelsesform endnu. Det er vigtigt, at der arbejdes løbende med at fastholde refleksion, praksis og viden.